
På Tunø er du midt i Danmark.
Tunø er for dig, der elsker naturen. For dig, der sætter pris på god kvalitet. For dig og din familie og for dig og dine venner. Her er højt til loftet, kort til stranden og plads til alle.

Alle vores feriehuse er indrettet så indbyder til hyggelige stunder indendørs. Der er plads til samvær med familie og venner. Tunøs natur giver dig en lang række muligheder for skønne aktiviteter. Uanset om du er til vandreture, sanketure, geologi, fiskeri, havsport, stjernekiggeri, løbeture og meget mere, så er Tunø den helt rigtige feriedestination for dig.

Alt efter vindretningen kan der fiskes fra kysten hele vejen rundt om Tunø. Du kan være heldig og få en ørred på krogen, og også makreller, fladfisk og selv tunen kan ses springe i farvandet nord for øen.
Havet indbyder også til en tur rundt om øen og flere af vores feriehuse har enten SUP eller kajak til rådighed.

På Tunø Havn finder du Tunø Røgeri, der er øens havnerestaurant med et lækkert udvalg til både frokost og aften. Her er også en butik med røgvarer og specialiteter til at tage med. Midt på Tunø er Blåkærgård - Tunøs ø-hotel, der er et spisested med hjemmelavede retter og pizzaer om sommeren.
I Tunø By findes der også Stalden, Mejeriet, Det Gamle Posthus, Café Lilleø og øens købmand.